Spring til indhold

Sæd-Ubjerg

Tæt på grænsen

På tysk side planlægges 8 store vindmøller

Jydske Vestkysten har i denne weekend artikler om vindmølleprojekterne på den tyske og danske side.

vindmøller
 
Derfor vil lokalrådet gerne præcisere følgende:
 
Lokalrådet har skrevet en indsigelse til Naturstyrelsen den 27/4 om det nye tyske vindmølleprojekt med 8 store vindmøller.
Vi må erkende, at vi har været alt for tidligt ude med indsigelsen, ligesom alle andre som har afleveret indsigelser. Den høring det tyske projekt har i Flensborg den 18.maj, er etableret for at finde ud af, hvilke undersøgelser det tyske projekt skal foretage for overhovedet at kunne aflevere en ansøgning. De har dermed slet ingen ansøgning i gang.
De tyske vindmølleinitiativtagere har på dette tidspunkt af projektet slet ikke været forpligtet til at informere Naturstyrelsen og havde heller ikke forventet, at Naturstyrelsen ville offentliggøre deres meddelelse. Der er heller ikke offentliggjort noget på tysk side, men er kun meddelt til relevante offentlige myndigheder, som på en eller anden måde kunne være berørt af dette projekt, fx. Naturmyndigheder, militær, luftffart og andre.
 
Lokalrådet er klar over, at det tyske projekt kan have indflydelse på det danske vindmølleprojekt. Derfor søgte vi allerede på et meget tidligt tidspunkt kontakt med det tyske projekt for at finde ud af, hvordan møllerne på den tyske side skulle placeres.
Vi prøver derfor at skabe dialog mellem det tyske projekt og det danske projekt, så de ikke påvirker hinanden negativt. Om projekterne senere kan realiseres er udelukkende afhængige af, om VVM-redegørelse, henholdsvis i Danmark og i Tyskland for deres projekt, kan gennemføres positivt. Desuden kræver det, at der er et politisk flertal i kommunalbestyrelsen i Tønder for en byggetilladelse. Her vil alle borger have mulighed for at komme med deres indsigelser. Det samme gælder i Tyskland.
 
Sæd-Ubjerg Lokalråd er på ingen måde talerør for befolkningen i Sæd eller Ubjerg, men lokalrådet har en økonomisk interesse i, at det danske projekt bliver til noget, da projektmagerne på den danske side, ECOPARTNER, har udlovet årligt 90.000 Kr. i 10 år til lokalrådene i Sæd-Ubjerg, Lydersholm og til Borgerforeningen i Jejsing, plus 45.000 kr. årligt efter de 10 år, så længe vindmøllerne står.
 
Har I spørgsmål til ovennævnte kan Christian Andresen kontaktes på email: chr.chr@bbsyd.dk 
 
vindmøller_siemens 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *